Iværksætter-drøm til virkelighed: Soldrevent mikrokøkken kan hjælpe verdens fattigste

Herning-firmaet Pesitho står bag et soldrevent mikrokøkken, der nu skal hjælpe tusindvis af flygtninge i blandt andet Uganda.

De tre ingeniører fra Herning - fra venstre Thorben Nielsen, Simon la Cour og Marco Tinggaard - står bag firmaet Positho og et solcreven mikrokøkken, der kan hjælpe verdens fattigste. Foto: Karl Erik Lørup, TV MIDTVEST

For et par år siden fik nogle iværksættere fra Herning en idé.  De ville bygge et lille komfur drevet af solenergi. Det har vist sig at være en god idé - både for virksomheden og verdens fattigste områder.

Det er nemlig en lille opfindelse med et stort potentiale: et soldrevet minikøkken.

Vi havde slet ikke forestillet os, at det kunne lade sig gøre, og at vi er kommet så langt, som vi nu er kommet

Thorben Nielsen, Pesitho

- Vi havde slet ikke forestillet os, at det kunne lade sig gøre, og at vi er kommet så langt, som vi nu er kommet, fortæller Thorben Nielsen, der er stifter af firmaet Pesitho med base i Herning.

Firmaet består af tre iværksættere - sammen har de udviklet en gryde, der er drevet af solen og et batteri. Et køkken, der giver verdens fattige mulighed for at tilberede mad uden strøm og samtidig spare klimaet for CO2.

Læs også Ung iværksættersucces i Brande: 27-årige Alex er chef for både sin mor og far

Og selvom arbejdet med at udvikle det soldrevne køkken på ingen måde har været nemt, så er drømmen om at gøre en forskel alligevel tættere på end nogensinde før.

01:32

For knap to år siden besøgte vi også Pesitho. Se indslaget fra april 2018 her.

Luk video

- Det er en helt vildt fed følelse – ikke kun at kunne tjene penge – men også at kunne hjælpe mennesker ude i verden, som har det rigtig skidt i forhold til os, lyder det fra Marco Tinggaard, der er medstifter af firmaet bag det soldrevne minikøkken.

Testet i flygtningelejr i Uganda

I første omgang har virksomheden valgt at fokusere på Uganda i Afrika - her installerede de sidste år 100 test-anlæg - og det ser ud til, at de virker.

Det er en helt vildt fed følelse – ikke kun at kunne tjene penge – men også at kunne hjælpe mennesker ude i verden, som har det rigtig skidt i forhold til os

Marco Tinggaard, Pesitho

- Det er klart, at når de siger, at det virkelig er noget, de kan bruge og gerne vil have, og noget som kan ændre deres liv, så giver det hele lige pludselig mening, fortæller medstifter af Pesitho, Simon la Cour.

Pesitho arbejder også sammen med nødhjælpsorganisationen Caritas Danmark. Det er dem, der har hjulpet med at få mikrokøkkenet testet i lejren "Bidhi Bidhi" i Uganda, der huser cirka én million flygtninge.

Læs også 27-årige Moe fra Syrien er iværksætter: - Jeg googlede bare hvordan

- Det er en super god ide, og hvis kommer rigtig godt i gang, og det er jo det, vi håber, så vil det her kunne hjælpe titusindvis af fattige mennesker og forbedre deres sundhed, forklarer Betina Gollander-Jensen, international Chef hos Caritas Danmark.

Det er en super god ide, og hvis kommer rigtig godt i gang, og det er jo det, vi håber, så vil det her kunne hjælpe titusindvis af fattige mennesker

Betina Gollander-Jensen, Caritas Danmark

Hvert anlæg koster omkring 3.500 kroner. Og med hjælp fra blandt andet Danida er den første store sending - næsten 700 anlæg - nu på vej til Afrika.

Herning-virksomheden regner med, at projektet begynder at give penge allerede fra i år.

02:27

Se indslaget med de tre iværksættere og deres mikrokøkken her. 

Luk video

Firmaets stifter, Thorben Nielsen, kan nu sende 700 soldrevne køkkener til Uganda. Foto: Karl Erik Lørup, TV MIDTVEST