Ishockey-profil færdig i Herning

Kim Staal fravælger heden til fordel for Herlev.

030211KIMSTAAL3.jpg

Ishockey-spilleren Kim Staal er tabt for Herning. Den 33-årige profil har i følge sporten.tv2.dk besluttet at vende tilbage til Herlev, hvor karrieren for mere end 25 år siden begyndte. Dermed blev det kun til en enkelt sæson hos Herning Blue Fox - men omvendt en rigtig god en, Kim Staal for første gang i en lang, lang karriere som proffessionel oplevede at blive national mester.

I Herlev venter der Kim Staal en helt anden ishockey-tilværelse end i Herning. Barndomsklubben gik for to år siden konkurs og er først nu kommet på ret kurs. For Kim Staal er opgaven derfor nu hurtigst muligt at få Herlev tilbage til den bedste række:

"Det er klart, at vi ikke bare fra den ene dag til den anden kan bygge et hold op, der gøre sig gældende i toppen. Vi har ambitioner om, at spille os op, men vi ved godt alle sammen, at der venter et stort stykke arbejde foran os, og vi glæder os meget til det," siger Kim Staal til sporten.tv2.dk