I koma efter soloulykke

En 60-årig mand fra Vildbjerg ligger i koma, efter en alvorlig soloulykke onsdag. Manden meldes udenfor livsfare.

akuthelikopteriluften2.jpg

Det gik helt galt, da en 60-årig mand onsdag eftermiddag kørte galt i Timring, ved Vildbjerg. Billisten kørte i for høj fart på Albækvej, og i en blød kurve mistede han herredømmet over bilen. I høj fart fortsatte bilen ud i rabatten, og blev fuldstændigt krøllet sammen omkring et træ, der stod i vejkanten.

- Manden kom alvorligt til skade, og vi frygtede, at der var skader i hovedet. Derfor blev han fløjet med lægehelikopter til kommunehospitalet i Aarhus, siger vicepolitikommisær Henning Præstegaard til TV/MIDT-VEST.

Uden for livsfare

Manden, der bor i Vildbjerg, blev lagt i koma klokken 22:18 onsdag aften, men politiet siger at han nu er udenfor livsfare. Politiet oplyser at manden var alene i bilen.