I Herning gør de klar til VM med 200.000 gæster

MCH Arena er ved at blive forvandlet om til en ridebane, fordi VM i ridesport 2022 snart løber af stablen for første gang på dansk jord.

Casper Cassøe er en af direktørerne bag VM i ridning.
Casper Cassøe er en af direktørerne bag VM i ridning.
Foto: Maria Yde, TV MIDTVEST

Normalt er der grønt græs i MCH Arena i Herning, men i øjeblikket er FC Midtjyllands hjemmebane fyldt med sand.

Det skyldes, at der for første gang på dansk jord skal afholdes VM i ridning i både dressur og spring, og det kræver flere forberedelser, fortæller arrangementets direktør, Casper Cassøe.

- I går lagde vi gummimåtter ud på græsset, og nu er vi gang med at lægge 18 centimeter special-ridebane-sand fra Sverige ud på måtten, siger han og tilføjer:

- Det kræver gode maskiner, og det kræver folk. I går arbejdede 25 folk og i dag 10 folk.

Arrangørerne forventer, at der kommer 200.000 gæster til eventet, og derfor er beslutningen om at låne den store stadion på sin plads, mener direktøren.

- Vi skal have en ordentligt stadion til VM i ridning, så det giver mening her, for der er alt, som man skal bruge, siger han.

VM i ridning er fra den 6. til 14. august 2022.

Her ses, hvordan maskinerne kører sand ind.