Herning Kommune erkender at have diskrimineret elever
Institut for Menneskerettigheder har besluttet at hæve sagen mod Herning Kommune, da begge parter er enige om, at elever blev diskrimineret, da Herningsholmskolen blev delt i to.
Ligebehandlingsnævnet kommer alligevel ikke til at vurdere Herning Kommunes opdeling af Herningsholmskolen.
Det skriver Institut for Menneskerettigheder i en pressemeddelelse.
Instituttet valgte at indgive en klage til nævnet, efter kommunen havde oprettet en ny afdeling af skolen for børn fra det socialt udsatte boligområde Holtbjerg.
Den opdeling betød, at 63 ud af 64 elever på den nye afdeling af skolen var tosprogede elever.
Institut for Menneskerettigheder mente, at det var en bevidst handling fra Herning Kommunes side at samle de tosprogede elever i Holtbjerg-afdelingen. Var det tilfældet, er der tale om ulovlig forskelsbehandling.
Årsagen til, at nævnet ikke kommer til at behandle sagen, er, at Herning Kommune nu anerkender, at opdelingen af skolen udgjorde diskrimination.
Derfor har Institut for Menneskerettigheder besluttet at hæve sagen ved Ligebehandlingsnævnet.
Utilsigtet diskrimination
Maria Ventegodt, der er ligebehandlingschef på Institut for Menneskerettigheder udtaler:
- Det er vigtigt, at børn med minoritetsbaggrund bliver inkluderet i folkeskolen. Skolen former fremtidens samfund. Hvis vi ønsker et samfund, hvor alle er ligestillet uanset etnisk oprindelse, skal vi sikre, at etnisk oprindelse ikke bliver afgørende for, hvilket undervisningstilbud børn får.
I aftalen mellem Herning Kommune og Institut for Menneskerettigheder lyder det blandt andet:
- Herning Kommune anerkender, at byrådets beslutning utilsigtet udgjorde diskrimination på grund af etnicitet, fordi der i beslutningsgrundlaget blev lagt vægt på elevernes etniske oprindelse, og fordi beslutningen indebar en udskillelse af børn med minoritetsbaggrund til Holtbjerg-afdelingen.
