HCM bliver i den runde hal

1. divisionsklub skal stadig have hjemmebane i messecentret.

010911_HC_Midtjylland.jpg

Håndboldklubben HC Midtjylland skal stadig spille sine hjemmekampe i den runde hal i MCH i Herning.

- Vi har store ambitioner om at vende tilbage til ligaen, og derfor er der vigtigt for os have en god hjemmebane, fortæller klubbens direktør Niels Erik Jørgensen.

Klubben har tidligere spillet i mere ydmyge rammer i Holing og i Hammerum, men messecentret byder på langt bedre forhold for både publikum og sponsorer.

- Opbygningen af hallen bliver ændret lidt, så den fremstår som en mere hyggelig håndboldarena. I princippet får vi plads til 3000 tilskuere, men så mange skal vi nok trods alt ikke regne med til alle vores hjemmekampe, siger Niels Erik Jørgensen.

HC Midtjylland har en ambition om at være med i top otte i dansk håndbold i løbet af tre år.