HC Midtjylland taber til bundhold

HC Midtjylland kunne intet stille op, da Tønder hjemme vandt bundkampen sikkert med ti mål.

HC Midtjylland træner, Jonas Liberg Wille, kunne se sit mandskab tabe endnu en kamp mod bundholdet Tønder. Arkivfoto.
HC Midtjylland træner, Jonas Liberg Wille, kunne se sit mandskab tabe endnu en kamp mod bundholdet Tønder. Arkivfoto.
Foto: Frank Cilius / Ritzau Scanpix

Der var bundslag i 888 Ligaen, da TM Tønder Håndbold søndag tog imod økonomisk truede HC Midtjylland.
    
Det endte med en overbevisende hjemmesejr til Tønder på 36-26, og dermed nåede klubben endnu tættere på midtjyderne i bunden af tabellen.
    
Tønder har 12 point på sidstepladsen, mens HC Midtjylland har et enkelt point mere inden de to sidste runder i grundspillet.

Konkurstruede HC Midtjylland spiller i øjeblikket med stumperne af truppen, der er suppleret af spillere fra 2. division samt unge talenter.
    
Klubbens fremtid er endnu uafklaret, men der skal stadig spilles håndbold på banerne.
    
Gæsterne var foran indtil det tiende minut, da Emil Bergholt udlignede til 5-5, og derfra stod der Tønder på begivenhederne i resten af første halvleg.
    
Tønder gik til pausen foran 16-11, og forskellen mellem de to bundhold blev blot større og større, som anden halvleg skred frem.

Efter 40 minutter var hjemmeholdet foran 23-15, og HC Midtjylland var knækket. Med ti minutter igen var føring på ti mål, og Mads Thomsen øgede derefter til 32-20. Herefter var der ingen tvivl om udfaldet.