Hamburger skal forklare OL-doping

Claus Hembo vil vide, om Bo Hamburger tog doping under OL i 2004.

070313_hamburger_foto.jpg

Knap er Bo Hamburger blevet ansat som sportsdirektør hos Herning-cykelholdet Christina Watches-Onfone powered by DANA, før han skal til samtale hos direktør Claus Hembo. Det skriver sporten.dk.

Politiken skrev lørdag, at Michael Rasmussen har fortalt antidoping-myndighederne, at 3 ud af 5 danske cykelryttere til OL i 2004 var dopede og alle fem havde diskuteret doping. Bo Hamburger nægter både at have dopet sig under OL og diskuteret doping, selvom han var en del af holdet til OL i 2004.

Det er med udgangspunkt i den historie, Claus Hembo vil tage en snak med Bo Hamburger.

- Hvis, og jeg understreger hvis, historien, Politiken bragte, er korrekt, så vil jeg have en samtale med Bo. Og det bliver en snak, hvor jeg vil forsøge at motivere hans hukommelse. Hvis der har været en diskussion om doping mellem rytterne under OL, så kan Bo selvfølgelig have været på toilettet, meeen..., siger Claus Hembo til sporten.dk

Bo Hamburger har tidligere indrømmet at have været dopet fra 1995 til 1997.