Fuglsang gør comeback i Herning

Den danske elitecykelrytter, Jakob Fuglsang, stiller op til Herning City Gadeløbet 2017.

Jakob Fuglsang kæmpede alt, hvad han kunne, på den niende etape af Tour de France.
Jakob Fuglsang kæmpede alt, hvad han kunne, på den niende etape af Tour de France.
Foto: Yoan Valat / Scanpix

De har armene over hovedet i Herning Cykle Klub. De arrangerer Herning City Gadeløbet, og i årets udgave har de gjort det, som de selv kalder et scoop. 

Den danske topcykelrytter Jakob Fuglsang deltager nemlig i løbet, der løber af stablen den 11. august. Det er cykelrytterens første løb, siden han udgik af Tour de France med en brækket knogle i albuen og et brud i håndleddet. 

Den løbsansvarlige er rigtigt glad for, at det har kunnet ladet sig gøre at tiltrække en af de bedste danske cykelryttere. 

- Jakob er vel en af Danmarks bedste og vel også mest folkekære cykelryttere - så vi jubler over at det kunne lade sig gøre og vi glæder os meget til at præsentere ham som årets stjernerytter, siger Ulrich Gorm Albrechtsen fra Herning Cykle Klub. 

Jakob Fuglsang glæder sig også til at komme i gang igen efter skaden tvang ham til at trække sig fra Tour de France. Formen var rigtig god, hvilket han både viste i starten af Touren, men også da han vandt Criterium de Dauphiné. 

- Jeg glæder mig meget til at gøre comeback på dansk grund efter min Tour exit og jeg glæder mig til igen at køre i Herning, siger Jakob Fuglsang. 

Løbet bliver afviklet fredagen efter EM i Cykling er færdigt i byen og på den måde afrunder den to ugers cykling i Herning.