Fra truet til trivsel: Nu bliver der gjort status på bæver-bestanden

Bæveren trives så godt i blandt andet Vestjylland, at myndighederne vil undersøge, om bæverne er blevet så mange, at de kan reguleres.

Jørgen Lissner fra Miljøstyrelsen Midtjylland gik i dag på jagt efter spor fra bæveren. Her er det ved Herningsholm Å.
Jørgen Lissner fra Miljøstyrelsen Midtjylland gik i dag på jagt efter spor fra bæveren. Her er det ved Herningsholm Å.
Foto: Simon Hyllested, TV MIDTVEST

Der kommer flere og flere bævere i Danmark, og derfor er det nødvendigt at holde et vågent øje med den voksende bestand.

Bæveren uddøde ellers i Danmark for mere end 2.500 år siden, indtil den i 1999 blev genindført. Her blev 18 bævere fra Elben i Tyskland sat fri i Flynder Å ved Klosterheden.

Siden da har bæveren været en truet dyreart, men nu har den spredt sig blandt andet til Stor Å, Karup Å, Skjern Å og Herningsholm Å – og derfor skal Miljøstyrelsen til at finde ud af, om bestanden har det så godt, at man bør begynde at regulere den.

- Vi vil gerne vide, hvordan bæveren har det i Danmark og om den trives. Og for at finde ud af det, så skal vi vide, hvor mange der, og om den har nok levesteder, forklarer Jørgen Lissner, der er biolog hos Miljøstyrelsen Midtjylland og som i dag var på jagt efter spor fra bæveren i området omkring Herningsholm Å nord for Herning. 

Og i landets udpegede naturområder har myndighederne en særlig forpligtelse til at holde øje med bæverens trivsel. Men det er en temmelig svær opgave at holde trit med bæveren og bestandens størrelse.

- Bæveren er meget sky, så vi kan ikke tælle dem direkte. Men vi opsøger steder, hvor vi ved, at bæveren er set, og så undersøger vi også å-strækninger for bæveraktivitet, forklarer Jørgen Lissner.

En plage for nogle

Bævere er nataktive, og deres mest aktive periode varer fra omkring solnedgang til tidlig morgen. Men selvom bæveren er sky, så er den ikke bange for at efterlade sig masser af spor – meget ofte i form af gennem-gnavede træer. Og de mange spor kan være med til at tegne et billede af, hvor mange bævere, der efterhånden er i Danmark.

Bæverne er en såkaldt konlikftart, fordi den blandt andet kan gøre stor skade på træer og bygge dæmninger, der kan give store oversvømmelser for lodsejere.
Bæverne er en såkaldt konlikftart, fordi den blandt andet kan gøre stor skade på træer og bygge dæmninger, der kan give store oversvømmelser for lodsejere.
Foto: Simon Hyllested, TV MIDTVEST

Resultatet kan være vigtig viden for eksempelvis de lodsejere rundt omkring, der er plagede af bæveren, der er betegnet som en såkaldt konfliktart.

- Der er nogen, der er godt trætte af at bæverne ødelægger deres træer eller bygger dæmninger, der skaber oversvømmelser på markerne, fortæller Ejgil Andersen, der er forstfuldmægtig i Miljøstyrelsens afdeling for art- og naturbeskyttelse.

Bæveren er i dag omfattet af EU’s habitatdirektiv bilag IV, der sikrer beskyttelse af truede dyrearter.

Men viser det sig, at den danske bæverbestand er vokset til over cirka 200 bævere, så den opnår det, myndighederne kalder 'gunstig bevaringsstatus' i Danmark, så vil det kunne medføre en ændring i muligheden for at regulere bestanden. Sagt på en anden måde: Så vil det blive tilladt at skyde en problem-bæver.

Miljøstyrelsen er derfor nu gået i gang med det helt store optælling og vil meget gerne i kontakt med folk, der har set spor efter bævere i naturen.