Fra mink til kaniner - studerende er klar med forretningsideer til minkavlere

For 37 år siden grundlagde Anita Kaags forældre en minkfarm ved Bording. Den har hun siden ført videre. Men i efteråret måtte hun aflive sine 22.000 mink, og siden da har hun været på jagt efter noget nyt at kaste sig over.

Og nu er en gruppe studerende klar med et bud på, hvad fremtiden kan stå på for Anita Kaag og andre tidligere minkavlere.

De studerende fra Aarhus Universitet i Herning har i en måned været på søgt efter forslag til, hvordan tidligere minkavlere igen kan blive selvstændige.

Og svaret er kaninavl.

- Umiddelbart lyder det som en spændende ide, men jeg kan se mange udfordringer i det. Hvad med afsætning i Danmark? Er der et slagteri, der kan slagte kaninerne? Hvordan skal vi indhuse dem?, lyder det fra den tidligere minkavler.

- Der mangler noget afsætning. Hvor er det, jeg skal sælge varen henne? Det er mit store spørgsmål i det, for vil folk spise kanin?, fortsætter hun.

Et godt produktionsdyr

Spørger man på Morsø Landbrugsskole, kan de også godt se ideen i at satse på kaninavl.

- Det er et produktionsdyr ligesom mange andre. Der er nogen, der har valgt at gøre dem til et kæledyr i sin tid, og det er super fint, men der skal også være plads til at man kan bruge dem til produktionsdyr, siger Daniel Holberg Præst, der arbejder som landmand på Morsø Landbrugsskole. 

Kaninen er nemlig et godt produktionsdyr, da de yngler meget, og er klar til slagtning efter blot fire til seks måneder.

- Det er et godt alternativ til alt muligt andet kød. Det er meget magert og det har et højt proteinindhold, siger han.

Daniel Holberg Præst kan også sagtens se, at tidligere minkavlere kan have nogle fordele i forhold til at gå igang med kaninavl.

- Det er jo landmænd, der har været vant til at have med dyr at gøre, så de ved, hvordan de skal passes, så hvis de har mod på det, kunne det være fedt at få noget nyt op at køre, siger han.

- Det skal være en trend

Så er der bare lige det der med at spise kanin. I Danmark er det ikke noget, som vi er vant til, men i andre lande, som eksempelvis Frankrig, er det udbredt at spise kaninkød.

Jens Peter Skov er restauratør på Sallingsund Færgekro, og han har prøvet at spise kanin til trods for, at det ikke er udbredt i Danmark.

- Kaninkødet smager faktisk lidt som kylling. Det er meget fint og lyst kød, siger han.

- Men hvis man fortæller folk, at det er kanin, så går det galt. Så blokerer det oppe i hovedet, og man siger, at det kan man ikke spise, fortsætter Jens Peter Skov.

Ifølge ham er det især svært for os danskere at skulle spise noget, som også kan være et kæledyr. Men han mener alligevel godt, at der kan være en vej frem for kaninkødet.

- Jeg tror, det handler om, at nogle af vores kendiskokke skal tage det her emne op, og måske man skal servere det på de kendte restauranter, så folk får prøvet det, siger han.

- Det skal være en trend. Der er nogen, der skal gå foran og vise, at det her godt kan spises, fortsætter han.

Fremtiden står åbent

Tilbage i Bording er Anita Kaag glad for at have fået et input til, hvad fremtiden kan bringe for hende og en masse andre tidligere minkavlere.

- Jeg vil ikke afvise noget overhovedet, det kunne godt være okay. Men der skal være en mulighed for afsætning inden man kaster sig fuldstændig ud i det, siger hun.

Hun kan også sagtens se, at minkavlere ville have nogle kompetencer, som ville kunne føres videre i kaninavl.

- Vi har brugt mange resourcer på avl til minkene, og det kan vi måske føre videre til kaninerne, siger Anita Kaag.

Så hvis der kan findes et svar på nogle af hendes mange spørgsmål, kan det være, at Bording i fremtiden bliver en kaninavler rigere.

- Lige nu kan jeg ikke lige se markedet, men så må vi ud og opsøge det. Hvor der er vilje, er der en vej, siger hun.