Forslag i kolonihaveforening: Man skal kunne tale dansk
Man skal kunne forstå dansk i skrift og tale for at melde sig ind i kolonihaven, lyder et forslag fra en beboer. Formanden for haveforeningen har forståelse for forslaget.
Medlemmer skal forstå dansk i skrift og tale.
Sådan lyder et forslag i kolonihaveforeningen Karolinelund øst for Herning, der er frembragt af et ordinært medlem af foreningen.
Men det strider direkte mod et direktiv i EU-lovgivningen, forklarer Kirsten Ketscher, der er professor i Retlige Studier i Velfærd og Marked ved Københavns Universitet.
- Det er ulovligt at lave etnisk forskelsbehandling på den måde. Og når man holder kolonihaver, skal man også overholde de forbud der er.
Diskriminerende forslag
En af beboerne i Karolinelund er Edin Kerla. Og han var noget rystet, da han hørte om forslaget.
- Det vil sige, at hvis du kun kan engelsk eller er studerende, så kan du ikke købe en kolonihave. Jeg synes, at vores samfund bliver meget lukket, siger han til Herning Folkeblad.
Marie Romvig Kristensen har været beboer i kolonihaveforeningen i over et år. Hun er nabo til to tyrkere, og hvis det stod til hende skulle forslaget ikke vedtages.
- Jeg synes, det er langt ude. Jeg synes ikke, at vi skal udelukke folk på baggrund af sprog. Der er mange indvandrere herude, som er så gode til at hjælpe og være imødekommende, siger hun.
Forståelse fra formanden
I bestyrelsen i haveforeniongen Karolinelund har man endnu ikke taget stilling til forslaget. Men formanden Preben Midtgaard har personligt forståelse for forslaget.
- Jeg har ingen forestilling om, at man kun skal tale dansk. Men man skal kunne forstå og tale dansk på et fornuftigt niveau, siger Preben Midtgaard.
Han har dog forståelse for, at forslaget kan virke kontroversielt set ude fra.
- Jeg kan godt forstå, at det virker racistisk og ordlyden er nok ikke det, vi har tiltænkt, tilføjer han.
Uenighed om lovgivning
Ved Institut for menneskerettigheder synes de, at sagen om kolonihaven ligger i en gråzone.
- Sådan en sag her kan komme for ligebehandlingsnævnet g de ville skulle vurdere sagen. Og med den nye praksis på EU, er det her en gråzone, forklarer Maria Ventegodt, der er ligebehandlingschef ved Institut for Menneskerettigheder.
Kirsten Ketscher, der er professor i Retlige Studier i velfærd og Marked ved Københavns Universitet mener, at forslaget strider direkte mod EU-lovgivning om etnisk forskelsbehandling.
- Lovgivningen forbyder at man forskelsbehandler på baggrund at etnicitet, race, religion og andre ting. Og det er her koloniforeningen burde tænke sig en ekstra gang om, siger Kirsten Ketscher.
Men ifølge professor i Privat- og Erhvervsret ved Århus Universitet, Ole Hasselbalch, er forslaget inden for lovens rammer.
- En privat forening må gøre hvad de vil. De kan lave en forening for rødhårede, og så må sorthårede ikke være med, siger Ole Hasselbalch.
Til det svarer Kirsten Ketscher, at selvom man er en privat forening, skal man holde sig inde for EU’s forbud mod etnisk forskelsbehandling.
Tilbagevendende forslag
Det kontroversielle forslag har tidligere været oppe og vende i foreningen.
I 2016 var et lignende forslag oppe og vende, da en beboer foreslog følgende:
”Kolonihaveforeningen forbliver dansk. Det vil sige, at man for eksempel vedtager, at der max må være 25% af lejerne, der er af anden etnisk oprindelse end nordeuropæisk og disse skal tale og forstå dansk”.
Dengang blev forslaget vedtaget, men kort efter fjernet fra vedtægterne igen.
Der vil blive holdt en ekstraordinær generalforsamling inden for de næste par måneder, hvor bestyrelsen skal tage stilling til, om forslaget skal vedtages.
