Forskere undersøger eliteklasser

Nyt forskningsprojekt skal vise, om blandingen af skole og idræt giver dygtigere elever.

130313_Eliteklasser.jpg

Er de særlige idrætsklasser i folkeskolen specielt velegnede til skoletrætte elever? Og lærer eleverne generelt bedre, hvis de får lov til at blande skolegang og idræt?

Det er nogle af de spørgsmål, som et nyt forskningsprojekt nu skal forsøge at give svar på. Det er forskere fra Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, der skal stå for projektet - og Herning Elite, der har 189 elever fordelt på ni idrætsklasser, støtter arbejdet med 75.000 kroner.

Fungerer bedre socialt

- Vi ser blandt andet, at elevernes karaktergennemsnit stiger, og at de fungerer bedre socialt. Desuden har idrætsklasserne givet et løft til de skoletrætte drenge, som har været en stor udfordring for skoleskolen. Men det afgørende er, at vi får bevis for disse formodninger, siger elitekoordinator Jakob Fenger fra Herning Elite.

Forskningsprojektet kører over tre år og er et samarbejde mellem Team Danmark, Danmarks Idræts Forbund, Ministeriet for Børn og Undervisning og en række af Team Danmarks elitekommuner.

1:56
Den 1. april begynder et nyt forskningsprojekt, der skal kortlægge, hvorfor elever i eliteidræts-klasser klarer sig bedre.