Fornem hæder til Heart

Besøg Guggenheim... og Heart i Herning, lyder rådet fra National Geographic.

170215Heart.jpg

Kunstmuseet Heart i Herning er kommet i særdeles fornemt selskab på en liste over museer med bemærkelsesværdig arkitektur.

Det er det kendte magasin National Geographic, der på sin hjemmeside betegner Heart som et af de steder, der er værd at rejse langt efter - på linje med blandt andre Guggenheim Museet i Bilbao.

- Det er vi meget stolte af. Det er et flot selskab, hvor vi absolut er benjamin, men det er et tegn på, at Danmark har fået endnu en international attraktion, siger museets direktør Holger Reenberg til tvmidtvest.dk.

Heart er tegnet af den amerikanske arkitekt Steven Holl og slog dørene op den 9. september 2009. Sidste år havde museet 25.000 gæster - et antal som Reenberg forventer bliver større i år.

Eksternt link - se artiklen på de 10 museer her

.