Fodboldkontrollør taget med romerlys

10 Esbjergtilhængere blev efter onsdagens pokalkamp mod FC Midtjylland sigtet for voldlig opførsel og ulovlig besiddelse af romerlys. En af de sigtede er kontrollør på stadion i Esbjerg. (Foto: 6'eren)

efb_fra_6eren2.jpg

Trods Esbjerg fBs 2-1-sejr over FC Midtjylland i onsdagens pokalkamp i Herning, så var flere af Esbjergs fans så ophidsede, at politiet måtte gribe ind. 16 af Esbjergs fans blev bortvist fra stadion, og 10 modtog sigtelser fra politiet. En af de 10 sigtede er en kontrollør fra stadionet i Esbjerg. Han blev taget med et romerlys og blev sammen med tre andre sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven. EfB havde sendt kontrolløren med Esbjergtilhængerne- Kontrolløren fik inddraget sit kort, og han skal formentlig ikke være en del af kontrollørkorpset mere, fortæller pressevagten hos politiet i Herning, Kristian Larsen til TV/MIDT-VEST.

Fodboldklubben, Esbjerg fB tager afstand fra episoden:

- Det er dybt beklageligt, at en person, som vi har sendt med som kontrollør for at sikre vores fans sikkerhed selv overtræder reglerne. Han kommer aldrig til at repræsentere os igen, siger Lars Dyhr Hansen, der er presse- og kommunikationschef i Esbjerg fB til TV SYD.

En Esbjergtilhænger fik desuden alvorlige forbrændinger på fødderne, da et romerlys blev tændt på stadionet.

Voldlig opførsel

Esbjerg er bundhold i Superligaen, men i går vandt de en sjælden sejr over FC Midtjylland. Alligevel var der seks af tilskuerne fra Esbjerg, der var så ophidsede, at politiet måtte gribe ind. De seks er nu alle siget for overtrædelse af ordenbekendtgørelsen. Ingen FCM-tilskuere var involveret i urolighederne

efb-fra_6eren.jpg

Foto: 6'eren

efb_fra_6eren4.jpg

Foto: 6'eren

efb_fra_6erne3.jpg

Foto: 6'eren