Fodboldfan dømt for vold

Betinget fængsel for vold mod kvindelig kontrollør under superligakamp.

HerningPolitiSkildt.jpg

En 22-årig mand fra Herning er blevet idømt 40 dages betinget fængsel for vold mod en kvindelig kontrollør under superligakampen mellem Hobro og FC Midtjylland den 3. oktober sidste år - det skriver www.aoh.dk.

Den 22-årige blev dømt for at slå kontrolløren i hovedet eller på kroppen med knyttet hånd, mens hun lå ned. Ifølge aoh.dk er det skærpende omstændigheder, at volden gik ud over en kontrollør - og at offeret lå ned og ikke var i stand til at værge for sig.

Oprindeligt var tre midtjyske fodboldfans sigtet i sagen, men anklagemyndigheden valgte altså kun at rejse tiltale mod den 22-årige.

Den 22-årige gik efter at blive frifundet og overvejer nu at anke dommen til landretten.

Dommen blev gjort betinget med vilkår om behandling for alkohol- eller stofmisbrug samt psykiatrisk behandling, hvis Kriminalforsorgen finder det nødvendigt.