Flere unge ind i politik

Markant medlemsfremgang hos ungdomspartierne i Danmark.

Folketinget.jpg

Mens den ene negative historie afløser den anden hos moderpartierne, så ser det ikke ud til at skræmme de unge. Ihvertfald melder ungdomspartierne fra rød til blå fløj om markant stigning i antallet af medlemmer i løbet af det seneste år. I denne weekend holder Konservativ Ungdom landsmøde i Herning. Og i år bliver det med flere medlemmer end nogensinde før. Alene i løbet af det seneste år har ungdomspartiet  haft en medlemsfremgang på 30 procent.