Flere kvinder på landbrugsskole

For første gang nogensinde starter der flere kvinder end mænd på Agroskolen i Hammerum. Elevtallet stiger med i alt 35 procent.

Det bliver nok lidt sjovere for de mandlige studerende på Agroskolen i Hammerum dette skoleår. For første gang er der nemlig flere kvinder end mænd der starter på skolen.

- Det kan skyldes, at de har fundet ud af, at det ikke længere er et fysisk problem for kvinder at arbejde i landbruget, siger direktør på Agroskolen Marianne Oksbjerre til P4 Midt Vest.

Spændende udvikling

De nye elever havde første skoledag i mandags, hvor 36 elever startede på skolen. 19 af eleverne er kvinder.

- Det bliver spændende at se, hvordan det udvikler sig, siger Marianne Oksbjerre til P4 Midt Vest.

De 36 nye elever er en fremgang på 35 procent fra sidste skoleår.


Læs flere artikler fra Herning eller i kategorien Samfund.