Fleetwood Mac giver koncert i Herning

Det britiske-amerikanske rockband Fleetwood Mac kommer til Danmark og giver koncert i Boxen i Herning til oktober.

Fleetwood_Mac,_pressefoto2.jpg

Det er mere en 45 år siden, at rockgruppen Fleetwood Mac blev dannet, men de er stadig aktive. Og nu lægger de vejen forbi Herning. Den 18. oktober giver det britiske-amerikanske band koncert i Boxen. Siden 1967 har bandet udgivet 17 studiealbums, hvor den klart største succes er albummet Rumours fra 1977. Det har solgt mere end 40 millioner eksemplarer verden over.

Fejrer genudgivelsen

Rumours er netop blevet genudgivet i en luksusudgave og koncerten i Herning er en del af touren, hvor det Grammy-vindende albums 35 års jubilæum skal fejres.

Billetterne til koncerten i Boxen bliver sat til salg den 18. februar.

Se video med et af Fleetwood Macs store hit "Little Lies" herunder: