Flaske med æter sprængt af bomberyddere på genbrugsstation i Herning

Der blev tilkaldt forstærkning fra Forsvarets bomberyddere, da der i dag blev indleveret en flaske med æter på genbrugspladsen i Herning.

Forsvarets EOD-bataljon fra Skive rykkede i dag ud til genbrugspladsen i Herning. Her var der nemlig blevet indleveret en flaske med æter.

- Det var en gammel flaske og på grund af alderen var den ustabil, så den måtte sprænges bort, siger Kim Wemmelund, der er indsatsleder for Brand & Redning MidtVest.

Brandfolkene var tilkaldt for en sikkerhedsskyld, hvis sprængningen skulle udvikle sig til brand.

- Når genbrugsstationen får indleveret sådan en falske, så er der en helt fast procedure for, hvad der skal gøres, forklarer Kim Wemmelund.

Hvad er æter?

Flasken med den gamle æter blev sprængt bort bag nogle murbrokker på genbrugsstationen.

- Man kunne godt høre braget, men da det var et afsides sted på pladsen, var der kun kortvarigt lukket af til genbrugspladsen, siger indsatslederen.

Han oplyser, at det sker omkring en gang om året, at gammel æter skal sprænges væk.

Æteren blev bortsprængt bag nogle murbrokker.
Æteren blev bortsprængt bag nogle murbrokker.
Foto: 24-7 News

Læs flere artikler fra Herning eller i kategorien 112.