Feriemesse slog rekord

Der var flere udstillere end nogensinde før på weekendens feriemesse i Herning. Over 60.000 gæster lagde vejen forbi.

feriemesse15.jpg

14 haller var i brug under weekendens feriemesse i Messecenter Herning. Dermed var messen større end nogensinde før.

De besøgende kunne finde inspiration til ferien hos 1096 udstillere, hvilket er ny rekord. Og der er en flok tilfredse rejsearrangører, der kan gøre status.

- Vi har aldrig haft så god en messe som i år. Alene på åbningsdagen fordoblede vi salget i forhold til samme dag sidste år, og det var vel at mærke et rekordår for os, siger Gitte Søndergaard, der er kommerciel direktør hos Bravo Tours.

De 62.855 besøgende kunne blandt andet hygge sig med en fiskesø en sandstrand og et julemarked.

Et af de mest velbesøgte steder på messen var området "Ferie for Alle in the dark", hvor fem grupper af mennesker camperede under hele messen.

Vi har besøgt messen af to omgange i denne weekend. Første gang fredag, hvor vi sendte live derfra. Søndag aften sende vi så en halv times reportage fra messecentret i Herning. Du kan se det hele i videoerne.

2:17
Fem familier har sagt ja til at holde ferie i en messehal under feriemessen

28:02
Det er gratis at flirte med sin drømmerejse. Men, hvad koster det, hvis den bestilles. Se med i vores reportage fra Ferie for Alle i Herning. Her går vi på jagt efter drømmerejsen 2015 – og prisen!