FCM vil undgå deja-vu

FC Midtjylland har taget hul på forberedelserne til forårets superligasæson som suverænt førerhold i landets bedste række. Sidste sæson tabte de det hele på guldet, men i år er alt sat ind på at sikre guld.

19FCMstart.jpg

FC Midtjylland fører Superligaen. Og alle eksperter kalder FCM for guldfavoritter. Sådan var det også for præcist et år siden, men dengang gik det galt. Alligevel frygter FC Midtjylland ikke en dårlig gentagelse, i år er noget anderledes.

- Vi har langt større konkurrence om pladserne. Der er ikke så meget der på forhånd er givet. Og det gør, at vi kan mærke intensitet i træningen, som også var god sidste år, men i og med at der er større konkurrence om pladserne, så kan vi mærke den er mere intens, siger træner, Glen Riddersholm.

Bredde i målet

Det klareste udtryk for FC Midtjyllands nye, bredere trup er på målmandsposten. Her kunne klubben have satset på deres eget talent Jakob Haugaard, der vogtede målet i efteråret, men FC Midtjylland har valgt det mere sikre, den svenske landsholdmålmand Johan Dahlin.

- Min ambition er en startplads og at spille alle kampene, lyder det selvsikkert fra svenskeren, mens unge Haugaard formentlig må sætte sig til rette på bænken.

Og i angrebet

Men også i den anden ende af banen, i angrebet, har ulvene oprustet. Ingen ringere end Superligaens farligste mand i efteråret, Martin Pusic, er hentet ind til at supplere Superligaens suverænt farligste offensiv. Topscorer Pusic sad dog over træningen i dag med en mindre skade, herfra kunne han se de andre offensiv-spillere forsøge at overbevise om, at de stadig skal have en plads på træner Riddersholms holdkort.

- Det er klart, at det giver meget mere konkurrence på pladserne, og det gør, at niveauet det bliver endnu højere, siger Morten Duncan Rasmussen.

En af dem der gerne ville have forladt Riddersholm og FCM i transfervinduet var, en af dem der har lavet flest mål for FCM i efteråret. Sylvester Igboun blev fristet af en millionkontrakt i Kina, men FCM holdt fast i "Sly", fordi de ikke kunne en afløser. Handlen blev derfor afblæst i sidste time.

- Det her er fodbold, nogle gange vil du gerne have noget, men du får det ikke. Men du lader det ikke trække dig ned. Du er bare nødt til forblive stærk og håbe, at der sker noget lignende igen, forklarer Sylvester Igboun om det at skulle kæmpe om guld for klubben, han egentlig var klar til forlade.

Bak op som aldrig før

Hverken spillere eller træner mener, at sidste års nedtur sidder i baghovedet. Nu er der kun én gruppe, der skal overbevises.

- Det midtjyske publikum skal bakke og støtte os på stadion i hver eneste kamp. Og ikke sidde og tro på, at det går galt, men virkelig bakke op med en massiv støtte som aldrig før, siger Glen Riddersholm.

FC Midtjylland starter forårssæsonen på hjemmebane mod OB den 23. februar.

2:42
Katastrofen fra sidste sæson skal hævnes for FC Midtjylland