FCM træner: Positiv trods nederlag

FC Midtjylland træner Jess Thorup tror fortsat på avancement i Eurupa Leaque trods 5-0 lussingen mod Napoli

FCM_logo_flag1.jpg

FC Midtjylland har fortsat gode kort på hånden i bestræbelserne på at gå videre i Europa League. Det mener i hvert fald holdets træner Jess Thorup, efter 5-0 lussingen i aftes mod italienske Napoli.

- Vi kan forholde os til kampen i dag og det store nederlag. Men det er ikke Napoli vi skal slå. Vi er stadig nummer to i puljen, og skal formentlig have en sejr mere over Club Brugge eller Legia Warszawa, mener træneren.

FCM møder Legia om tre uger i Polens hovedstad, inden Club Brugge kommer på besøg i Herning i sidste spillerunde.

- Mod Napoli mødte vi en hulens masse kvalitet, og det var vi ikke dygtige nok til at klare. Hvis vi vil op på det niveau som hold, og individuelt, så er der et stykke vej endnu indrømmer Jess Thorup.

I den hjemlige superliga er næste opgave for FC Midtjylland søndagens kamp mod Esbjerg, og der håber træneren at få revanche efter den ublide medfart i Italien.

- Vi har tabte de seneste to kampe i ligaen, og det er vi ikke tilfredse med. Det skal gå ud over Esbjerg i vores næste kamp, selv om det bliver en svær opgave, slutter træneren.