FCM: Røde tal rammer fodbolden

FC Midtjyllands superliga-trup bliver i sommerpausen halveret. Seks til syv spillere siger farvel til klubben.

FC Midtjylland.jpg

De økonomiske trængsler i FC Midtjylland har nu ramt fodbolden. Røde tal på bundlinjen gør nu, at superliga-holdet efter sommerpausen mister flere stamspillere.

- Vi kommer i det her transfervindue til at sige farvel til seks eller syv spillere, siger ordførende direktør Claus Steinlein til DR Sporten.

En svækkelse

Det er nogle af de dyre drenge der nu siger farvel. Blandt andre Martin Albrechtsen, Jonas Borring og Adigun Salami vil være væk, når holdet tager hul på næste sæson.

- De er alle dygtige spillere, som er årsag til, at vi er med i toppen trods den skadesprocent, vi har haft. Bredden har været med til at udbedre de udfordringer, så det er klart en svækkelse, siger træner Glen Riddersholm til DR Sporten.