FCM med Unicef i ryggen

Når FC Midtjylland tirsdag aften løber på banen for at spille sin første Champions League kvalifikationskamp, bliver det med et Unicef-logo på ryggen.

FCMUnicef.jpg

Efter at have set Barcelona spille Champions League-finale med Unicef-logoet på spilletrøjen fik FC Midtjylland lyst til at gøre det samme.

- Vi var i forvejen involveret med Unicef i forbindelse med Herning som årets danske Unicef-by, så det var nærliggende at kontakte Unicef Danmark, siger Jacob Jørgensen, der er kommerciel direktør i FC Midtjylland.

Inspirationen til den røde trøje kommer fra den trøje FC Midtjylland spillede i, da klubben i august 2008 mødte Manchester City i kvalifikationen til Europa League.

- Vi håber naturligvis, at så mange som muligt vil støtte en god sag og samtidig få en unik Champions League-spilletrøje med en god historie, siger Jacob Jørgensen.

Der går 50 kroner ubeskåret til Unicef Danmark fra hver solgt Champions League-trøje.

Unicefnaer.jpg