FCM indleder CL-gruppespil hjemme mod Atalanta

De danske deltagere i Champions League lægger ud mod italienske Atalanta i Herning 21. oktober.

FC Midtjylland kan nu sætte seks krydser i kalenderen og begynde forberedelserne til Champions League-gruppespillet.
FC Midtjylland kan nu sætte seks krydser i kalenderen og begynde forberedelserne til Champions League-gruppespillet.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland kan nu sætte seks krydser i kalenderen og begynde forberedelserne til Champions League-gruppespillet.

Fredag aften sendte Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) programmet ud for efterårets kampe i den prestigefyldte turnering.

FC Midtjylland spiller sin første kamp 21. oktober mod Atalanta på hjemmebane i Herning.

Ugen efter går turen til Liverpool, inden der venter to opgør i træk mod Ajax - først i Herning, så i Amsterdam.

Turen går til Bergamo og endnu et møde med Atalanta i femte runde, inden FCM slutter af hjemme mod Liverpool.

1:17
I den afgørende kamp mod Slavia Prag så det længe sort ud for FC Midtjylland - men slutningen af 2. halvleg blev afgørende.

Midtjyderne er sammen med de tre andre hold placeret i gruppe D.

FC Midtjylland har spillet sig ind i gruppespillet med sejre over de bulgarske, schweiziske og senest tjekkiske mestre.

Onsdag slog FCM på hjemmebane Slavia Prag med 4-1 efter et stort comeback med tre scoringer i de sidste ti minutter. Tidligere er også Ludogorets og Young Boys blevet elimineret af midtjyderne.

Allerede før gruppespillet er gået i gang, er de forsvarende danske mestre sikre på at tjene styrtende på deltagelsen - op mod 200 millioner kroner - og beløbet vil stige yderligere, hvis danskerne klarer sig godt.

/ritzau/