FCM indkalder til pressemøde: Sisto præsenteres i dag

Pione Sisto bliver præsenteret som ny FCM-spiller mandag klokken 13. TV MIDTVEST livestreamer pressemødet.

Den snart tidligere Celta Vigo- og landsholdsspiller skal få karrieren på redt køl hjemme på heden i FC Midtjylland.
Den snart tidligere Celta Vigo- og landsholdsspiller skal få karrieren på redt køl hjemme på heden i FC Midtjylland.
Foto: Liselotte Sabroe, Scanpix

Nu får en af sommerens helt store transfersagaer endelig sin afslutning. Mandag skulle Pione Sisto ifølge TV MIDTVESTs oplysninger blive præsenteret på et pressemøde på MCH Arena.

FC Midtjylland har indkaldt til pressemødet klokken 13, hvor de vil præsentere ' en stor sportslig nyhed'. 

Pione Sistos snart forhenværende spanske klub Celta Vigo meldte allerede ud i lørdags, at den danske kantspiller var skiftet til FC Midtjylland, så det må efter alt at dømme, være denne nyhed, som midtjyderne nu selv præsenterer.

Det er fire år siden, at Tjørring-drengen skiftede Superligaen ud med den spanske La Liga, og nu vender han altså angiveligt hjem til de vante rammer på MCH Arena.

De fire sæsoner i Spanien kastede 135 kampe og 18 mål af sig. 

Forinden nåede han 113 kampe og 31 mål for ulvene i Midtjylland, og de tal kan nu blive større. Den hurtige kantspiller fik debut allerede som 17-årig, men først i 2016 blev han solgt til Celta Vigo for 45 millioner kroner. 

Han har spillet 21 A-landskampe for Danmark og scoret et mål.

TV MIDTVEST livestreamer pressemødet på facebook og på vores hjemmeside.