FCM-angriber skifter til Hobro

Flere klubber var interesseret, men Mads Hvilsom ender hos 1. divisionsklub i Himmerland.

030812_Mads_Hvilsom.jpg

Det blev 1. divisionsklubben Hobro IK, der vandt kapløbet om angriberen Mads Hvilsom fra FC Midtjylland, skriver Nordjyske.dk.

Der var ellers meget, der tydede på, at den 19-årige angriber var på vej til Sogndal i Norge, men det endte altså med Himmerland-klubben, som længe har vist interesse for den unge angriber.

Hvilsom scorede i weekenden det udlignende mål, da FC Midtjyllands superligahold spillede 2-2 mod Horsens. Han har tidligere været udlejet til Viborg FF.

Med forstærkningen er Hobro godt i gang med at sikre sig et stærkt hold til den nye sæson. Klubben har i forvejen sikret sig Mads Laudrup fra HB Køge og lejer i øvrigt også backen Frederik Møller i FCM.