FC Midtjylland forlænger med rutineret anfører

Jakob Poulsen har fået forlænget sin kontrakt med midtjyderne, så den nu løber frem til sommeren 2020.

- Jeg har skrevet under, fordi jeg elsker at være i klubben. Her er jeg omringet af mange dejlige mennesker, og jeg føler mig fortsat frisk rent fysisk, lyder det fra Jakob Poulsen, der har forlænget sin kontrakt frem til 2020.
- Jeg har skrevet under, fordi jeg elsker at være i klubben. Her er jeg omringet af mange dejlige mennesker, og jeg føler mig fortsat frisk rent fysisk, lyder det fra Jakob Poulsen, der har forlænget sin kontrakt frem til 2020.
Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

De forsvarende danske mestre i fodbold, FC Midtjylland, har forlænget anfører Jakob Poulsens kontrakt, så den nu løber frem til sommeren 2020.
    
Det oplyser superligaklubben på sin hjemmeside.

Den 35-årige midtbanespillers aftale med midtjyderne stod til at udløbe efter den indeværende sæson.
    
- Jeg har skrevet under, fordi jeg elsker at være i klubben. Her er jeg omringet af mange dejlige mennesker, og jeg føler mig fortsat frisk rent fysisk.

- Derudover har jeg en fornemmelse af, at jeg godt kan være med og stadig bidrage med noget til holdet og klubben, siger Jakob Poulsen på FC Midtjyllands hjemmeside.
    
Den tidligere landsholdsspiller har trukket midtjydernes trøje over hovedet siden 2014. Poulsen er i gang med sin anden omgang i klubben, som han også spillede for fra 2010 til 2012.
    
I alt er det blevet til 267 kampe for FC Midtjylland.

 

3:14