Færre studerende på AU Herning

I år er der blevet optaget 60 færre studerende end sidste år på AU Herning.

AU_Herning.jpg

På nuværende tidspunkt ser det ud til, at der i år kommer til at være 60 færre studerende end sidste år på AU Herning, det oplyser institutleder Michael Goodsite.

Det er især de erhvervsøkonomiske uddannelser såsom HA, almen erhvervsøkonomi, og diplomingeniør, Business Development Engineer, som mangler studerende i forhold til sidste år.

Sidste år startede 115 på HA-uddannelsen, og i øjeblikket tegner der til at starte 74 studerende til september. For Dimplomingeniøruddannelsen gælder det 63 sidste år mod 49 i år.

Altid ledige studiepladser

Det er stadig muligt at søge ind på uddannelserne på campus i Herning, så Michael Goodsite er fortrøstningsfuld, men ikke tilfreds.

- I en perfekt verden ville jeg være mere glad, hvis vi ikke manglede 60 studerende til at starte med, siger han.

Institutlederen forventer dog, at flere af de, som har fået afslag fra andre studier, søger ind på AU Herning. Han gætter på, at der vil komme omkring 100 ansøgninger mere inden studiestart. Der er altid ledige studiepladser på AU Herning, da Michael Goodsite ikke vil lukke for optaget af studerende.