Fængslet for tatovør-indbrud

En 21-årig mand er fængslet efter spektakulært indbrud hos tatovør

En 21-årig mand må foreløbig fire uger i fængsel efter retten i Herning bl.a. har fundet ham skyldig i et spektakulært indbrud hos en tatovør og en ejendomsmægler i weekenden.

Indbruddet fandt sted natten til søndag, hvor den 21-årige først skaffede sig adgang til et ejendomsmægler-kontor, der er nabo til Tattoo Fashion på Viborgvej i Herning.

I kontoret hamrede den unge mand hul i en skillevæg og kom på den måde ind hos tatovøren, hvor der blev stjålet kostbart tatoveringsudstyr.

Fra ejendomsmægler-kontoret blev der desuden stjålet flere bærbare computere, et kamera og enkelte smykker.

Den 21-årige blev i forbindelse med grundlovsforhøret også sigtet for en række tyverier fra Sportscenter Herning.

Her er der fra omklædningsrummene stjålet mobiltelefoner og andre værdigenstande. Varetægtsfængslingen på fire uger blev ikke kæret.

 


Læs flere artikler fra Herning eller i kategorien 112.