Få alle detaljer: Kæmpeballon sluppet fri over Herning

Ballonen er cirka tre meter i diameter.
Ballonen er cirka tre meter i diameter.
Foto: Maxpartner

En stor heliumballon svæver torsdag frit rundt over Midtjylland.

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Anders Hansen til TV MIDTVEST.

Ballonen stammer fra en messe tæt på MCH Arena i Herning.

Heliumballonen måler tre gange tre meter, men den har ikke haft nogen konsekvenser for flytrafikken.

Livebloggen opdateres ikke længere.

Deltag med spørgsmål og kommentarer til livebloggen

Vi vælger, hvilke indlæg der bliver vist.

13. jun kl. 15:43

- Vi græd lidt

Mads Haue, markedschef Max Partner og HLM Group, fortæller, at man ærgrer sig over, at ballonen er forsvundet.

- Vi græd lidt. Det er der ingen hemmelighed, siger han.

Virksomhederne håber nu, at man kan finde ballonen igen.

13. jun kl. 15:40

Ballon kostede 8000 kroner

Mads Haue, markedschef Max Partner og HLM Group, oplyser, at ballonen kostede 8000 kroner.

Derudover kommer indkøb af helium.

13. jun kl. 15:27

Video viser, ballon før den rev sig løs

0:03
Foto: Maxpartner
13. jun kl. 14:55

Vidne troede, at det var en helikopter

Anders Andersen undrede sig, da han lidt over 13 kiggede ud af sit vindue fra sit hus på Thrigesvej. 

- Jeg sagde til min kæreste, at det var en helikopter, fortæller han. 

Da han kiggede nærmere kunne han dog se, at den mystiske genstand var rundt. 

Men det var først, da han så TV MIDTVESTs hjemmeside, at han fandt ud af, at der var tale om en heliumballon. 

- Den var kæmpestor og meget højt oppe, fortæller han. 

Anders Andersen forsøgte at fange et billede af ballonen med sin mobil:

Ballon
Foto: Anders Andersen
13. jun kl. 14:43

Sådan ser ballonen ud

Jacob Vedsø, der er marketingsansvarlig for HLM Landmåling, har sendt et billede af den løsslupne ballonen:

Ballon Max Partner
Foto: Maxpartner
13. jun kl. 14:26

Firma bag ballon: Den rev sig løs

Der er tale om en ballon fra en fællesstand af firmaerne Maxpartner og HLM Landmåling.

Det fortæller Jacob Vedsø, der er marketingsansvarlig for HLM Landmåling. 

- Den har revet sig løs efter et vindpust. Ballonen var fortøjet, fastgjort og monteret efter alle forskrifter. Snoren var ikke knækket, men bunden af ballonen, som holder fortøjningen, faldt simpelthen af, siger han.

Han oplyser, at ballonen er tre meter i diameter. 

13. jun kl. 14:12

Her er ballonen fløjet fra

Ballonen er fløjet fra en stand på E&H Messe. 

Det bliver afholdt lige ved siden af MCH Arena:

Det er fra et sted i det gule felt, at ballonen er fløjet fra.
Det er fra et sted i det gule felt, at ballonen er fløjet fra.
Foto: E&H
13. jun kl. 13:49

Ballon var langt oppe, da det blev anmeldt

Midt- og Vestjyllands Politi blev klokken 12.02 informeret om den løsslupne ballon.

På det tidspunkt oplyste MCH til Midt- og Vestjyllands Politi, at ballonen på det tidspunkt "allerede var meget langt oppe", siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Anders Hansen.

13. jun kl. 13:47

Så højt flyver ballonen

Helium er lettere end luften i atmosfæren, derfor stiger en ballon med helium, også kaldet ballongas, til vejrs, når man slipper den. 

Præcist hvor højt den stiger, afhænger af, hvor stor den er, hvor meget den vejer, og hvor hårdt pumpet den er med ballongas. Men ret meget mere end 1000 m bliver det sjældent til.

Kilde: Illustreret Videnskab