Efterlysning: Kender du denne mand?

Midt- og Vestjyllands Politi offentliggør nu et overvågningsbillede af denne mand i forbindelse med en sag fra Herning.

foto_af_gerningsmand_fakta_herning_juli_2017_1.jpg
Foto: Midt- og Vestjyllands Politi

Den første juli klokken lidt over syv om aftenen blev en 36-årig mand kontaktet af fire mænd udenfor Fakta på Vestergade i Herning. 

- De fire tvang ham ind i en stor sort bil, hvor han blev slået og sparket flere gange. Det lykkedes ham at flygte fra bilen, mens mændene fulgte efter ham. Han sprang ind i en tilfældig bil, der kørte ham bort fra stedet, skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse. 

Kort inden episoden blev en mand filmet af overvågningen inde i Fakta, og i følge Politiet kan han have set noget, der kan have betydning for sagen. 

Kender du manden, så ring til Politiet på telefon 114.