Efterlysning: Har du set forsvunden nordjyde i Herning?

Nordjyllands Politi efterlyser en 50-årig mand fra Aalborg, der færdes meget i og omkring Herning.

Hvis du har oplysninger i sagen, kan du kontakte politiet på telefonnummer 114.
Hvis du har oplysninger i sagen, kan du kontakte politiet på telefonnummer 114.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Nordjyllands Politi har torsdag eftermiddag udsendt en efterlysning af en 50-årig mand, der har adresse i Aalborg, men arbejder og kommer meget i Herning. Det oplyser lederen af politiets efterforskning, politikommissær Michael Karstenskov. 

Den 50-årige er sidst set den 24. september 2020, hvor han mødte op på arbejdspladsen  i Herning. 

- Efter arbejdets ophør over middag har ingen set ham, siger Michael Karstenskov, der tilføjer, at manden efterlod sin bil på p-pladsen foran arbejdspladsen, da bilen tilsyneladende var defekt.

- Vi efterforsker fortsat bredt i sagen, og vi hører gerne fra vidner, siger politikommissæren. 

Alle, der har oplysninger i sagen, bedes ringe på 114.