Efter en lang fysisk og mental kamp: Herning-bryder vinder fornem pris

Den 24-årige bryder Rajbek Bisultanov vandt ”Intet er umuligt-prisen” til årets sportsgalla på DR.

Den 24-årige bryder, Rajbek Bisultanov, løb med sportsprisen, Intet er umuligt-prisen, da den blev uddelt ved den årlige sportsgalla, Sport 2019. Foto: Toyota Danmark Presse

Rajbek Bisultanov fra Herning vandt lørdag aften en helt særlig pris i Boxen i Herning.

Næste mål er OL-guld, når jeg forhåbentlig får mit danske pas og kan kalde mig en rigtig dansker

Rajbek Bisultanov, professionel bryder

Bryderen fra Herning kunne i 2019, efter ti års fysisk og mental kamp, kalde sig for den første danske europamester i brydning i 93 år. Og derfor blev han hædret på scenen:

- Denne her pris giver mig endnu mere motivation til at vinde flere medaljer til Danmark, sagde han i sin takketale.

- Næste mål er OL-guld, når jeg forhåbentlig får mit danske pas og kan kalde mig en rigtig dansker, lød det fra Bisultanov, hvorefter klapsalverne fyldte Boxen i Herning.  

Flygtede fra Tjetjenien som 13-årig

Bisultanov flygtede med sin familie fra Tjetjenien i 2009.

Da familien kom til Danmark som politiske flygtninge var det første gang i mange år, at Bisultanov ikke havde krig og ødelæggelse tæt ind på kroppen.

Mødet med en helt ny kultur var en hård omgang, men Bisultanov trodsede de manglende sprogkundskaber og forståelse af kulturen og startede til brydning i Herning Brydeklub.

Et valg, der har været grundlag for en efterfølgendestor sportslig og menneskelig udvikling.

Rajbek Bisultanov vandt i 2019 EM  i brydning - som den første dansker i 93 år. Foto: Toyota Danmark Presse

- Jeg vil gerne takke min klub, hvor det hele startede. Tak til Danmarks Brydeforbund og Team Danmark for at støtte og tro på mig. Tak til mine holdkammerater og teamet omkring mig. Og tak til min arbejdsgiver, Ole, lød det fra bryderen i takketalen.

”Intet er umuligt-prisen” gives til en elitaatlet, der har trodset alle odds og kæmpet ekstraordinært hård og vedholdende for at nå et stort resultat.

Det er Toyota Danmark A/S, Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Team Danmark, der står bag prisen, der lyder på 75.000 kroner.

00:30

<em>Rajbek Bisultanov fortæller i videoen her om hvad Herning og Herning Byrdklub har haft af betydning for ham.</em>

Luk video

TV MIDTVEST besøgte i 2017 Rajbek Bisultanov og hans bror Turpal Bisultanov i Herning Brydeklub:

01:58

Herning Brydeklub tror på tre brydebrødre fra Tjetjenien som afløser for OL-deltageren, Håkan Nyblom.

Luk video