Dong: Det var meget tæt på

Branden på Herning-Værket er nu slukket, men det kunne være gået helt galt. Hvis flammerne havde bredt sig til værkets siloer, så kunne slukningsarbejdet have taget flere måneder.

19VoDongBrand.jpg

Klokken 18.00 søndag aften gik alarmen på Herning-Værket. Der var brand i et transportbånd, der transporterer træpiller gennem værket. For enden af det transportbånd står to siloer med henholdsvis 1000 og 800 kubikmeter træpiller.

- Jeg tror kun der var syv meter til loftet, da man fik det stoppet. Så det var meget tæt på, siger Bent Haurballe, lokal kraftværkschef, Dong

Da det er et lukket transportbånd, så havde brandvæsenet meget svært ved at komme ind til flammerne og dermed forhindre at ilden bredte sig. Men det lykkedes med masser af vand og et hul i transportbånden, at forhindre ilden i at nå siloerne.

- Hvis flammerne havde fået fat i siloerne, så kunne det have taget flere måneder at slukke, siger indsatsleder Mette Bøgvad.

Fortsatte natten igennem

Selv om ilden så ud til at være slukket, så blev brandvæsenet på stedet hele natten. Der var nemlig fare for, at der gemte sig gløder i transportbånden, som man ikke kunne se. Dermed kunne branden bryde ud igen.

Klokken 7 i morges vurderede indsatslederen dog, at der var hældt så meget vand på, at sandsynligheden for at der var gløder, var meget lille. Derfor overlod brandvæsenet brandvagten til Herning-Værket.

Stadig varme efter brand

Selv om flammerne har haft fat i varmeværket, så kan kunderne i Herning-området stadig holde varmen. Værket er nemlig automatisk gået over til at producere varme af træflis i stedet for træpiller. Heller ikke under branden kunne kunderne i Herning mærke nogen gener.

Se interview med Bent Haurballe, lokal kraftværkschef, Dong:

1:21

Se flere billeder fra branden på Herning-Værket her:

BRAND_2.jpg
BRAND_3.jpg

SNG2.01.jpg