Dement fik nej til aflastning

Kommunen kunne ikke finde en aflastningsplads til den 77-årige mand, der nu er forsvundet.

120612_Kritik.jpg

Datteren til den 77-årige demente mand, der har været forsvundet siden lørdag aften, retter nu kritik af den måde, hendes far blev behandlet på, inden han forsvandt.

Den 77-åriges familie har i et stykke tid forsøgt at få en aflastningsplads til ham - men fik et afslag fra Herning Kommune.

- Man føler afmagt. Jeg synes, at det samfund, som vi kalder et velfærdssamfund, burde tage sig af en person, der både er dement og har flere andre sygdomme, siger den 77-åriges datter Jette Duelund Laursen til TV/MIDT-VEST.

Familien søgte om en aflastningsplads i forbindelse med, at den 77-årige var indlagt på sygehuset. Datteren siger, at han var meget forvirret og plaget af sygdom.

Herning Kommunes sundheds- og ældrechef Lis Bukholdt vil ikke kommentere sagen, men siger dog TV/MIDT-VEST, at administrationen vil undersøge, om der er "noget vi kan og skal blive bedre til".

Politiet har officielt indstillet eftersøgningen af den 77-årige, men familie og venner fortsætter med at lede.

 

 

1:59
Den demente Kaj Nørgaard Laursen, der siden lørdag har været forsvundet, fik afvist sin ansøgning om en aflastningsplads