Databedrageri: Vågent personale genkendte seriebedrager på Shell i Hammerum

Med jamming udstyr fik en mand først i april snydt sig til 15.000 kroner hos en spillehal i Hammerum. Anden gang gik det knap så godt.

En mand var lidt for kreativ i sin jagt efter økonomisk gevinst.
En mand var lidt for kreativ i sin jagt efter økonomisk gevinst.
Foto: Bjarke Ørsted / Ritzau Scanpix

 

Opdatering

Opdateret 12:07.

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at man har valgt ikke at fremstille den anholdte i et grundlovsforhør.

    Det kan betale sig at kende sine kunder. 

    Sådan må personalet hos Shell Service på hovedgaden i Hammerum have det. For det var netop personalet, der satte en stopper for en af den slags kunder, der ikke ligefrem er i høj kurs. 

    Den første dag i april trådte en for personalet ukendt 34-årig mand fra Silkeborg ind i butikken. Han gik ind i områdets spillehal. Med sig havde han udstyr til jamming. 

    - Vi ved ikke præcist, hvad han har gjort. Men vi kan konstatere, at han den 1.april kommer fra spillehallen med 15.000 kroner, fortæller Bent Smedegaard fra Midt- og Vestjyllands Politi i Herning. 

    Han fortæller, at den slags sager betragtes som databedrageri. Dømmes man for det, så kan det koste en ubetinget fængselsstraf. 

    Dukkede op igen

    Den 34-årige mand havde dog ikke tænkt sig, at den indbringende tur til Shell i Hammerum skulle være en enlig svale. Onsdag aften dukkede han op igen, planen var den samme. Det manden fra Silkeborg ikke havde tænkt på var, at personalet var anderledes forberedt på hans besøg. 

    - Vi bliver kontaktet af personalet, der har genkendt manden. Vi anholder ham derude, hvor han har udført samme handling som sidst. Denne gang er udbyttet knap 10.000 kroner. I hans bil finder vi udstyr til jamming, fortæller Bent Smedegaard. 

    0:32
    Tilbage i 2013 blev flere mænd anholdt for databedrageri mod en spillehal i Viborg.