Danske koldkrigs-tæpper til Jordan

8 containerfulde tæpper har siden Den Kolde Krig ligget klar hos Beredskabsstyrelsen i Herning, hvis der skulle blive brug for dem. I dag blev de sendt til Jordan.

211112_Koldkrigstaepper.jpg

30 mand fra Beredskabsstyrelsen i Herning gik i dag i gang med at pakke otte containere med tæpper. De skal sendes til Jordan, hvor de skal varme nogle af de mange flygtninge.

Tæpperne har været en del af den danske statsreserve fra Den Kolde Krigs tid. Men nu da faren for Den Kolde Krig for længst er afblæst kan tæpperne nu gøre gavn.

Dog gemmer Beredskabsstyrelsen lidt af tæpperne, hvis der skulle blive brug for dem i Danmark. Det er heller ikke første gang at Beredskabsstyrelsen sender tæpper til nødlidende. Tidligere blev der sendt tæpper afsted til Japan efter Tsunami-katastrofen.