Danmarks største Halbal: Det er fantastisk

Der er høj musik, fællessang og halbal-stemning i Boxen i Herning.

Lørdag aften danner Boxen i Herning rammerne om Danmarks største halbal.

Det er fjerde gang, de holder arrangementet, men for Bjarne Nielsen og hans forlovede fra Hem, er det første gang, de er med.

- Det er fantastisk. Sikke en god stemning der er herinde, siger han mens ’hey baby’ spiller i baggrunden.

Et par tusinde mennesker er mødt op til festen, som starter ud med fællesspisning, hvorefter Kandis og Stig & Vennerne kommer og optræder.                     

Men det er ikke kun halbal-stemningen, folk er kommet for. For udover at have en fest og nyde de to bands, er Mark Bjørn og hans venner også på en lidt anden mission. 

- Man kan godt sige, vi er lidt på rov. Vi er ude at kigge, på hvad der er, siger han smilende. 

Og det bliver der god tid til. Festen fortsætter indtil klokken et i nat. 

TV MIDTVEST sendte direkte fra halballet. Se det her:

 

Læs flere artikler fra Herning eller i kategorien Livsstil.