Coronavirus får FC Midtjylland til at skærpe sikkerheden for spillerne

FC Midtjylland vil i den kommende tid indføre flere tiltag for at undgå spredningen af coronavirus.

FC Midtjylland gør alt, hvad de kan for at beskytte deres stab mod coronavirus.
FC Midtjylland gør alt, hvad de kan for at beskytte deres stab mod coronavirus.

Sikkerhedsafstand på to meter, ingen fysiske interviews og ingen adgang til huset, hvor spillere og stab har sin daglige gang.

Det er de nye sikkerhedsforanstaltninger, som fodboldklubben FC Midtjylland nu har indført på grund af coronavirus. Klubben understreger i en pressemeddelelse, at der ikke er nogen i klubben, der er smittet, men tiltagene er rettidig omhu og et forsøg på at undgå smitten i at sprede sig.

Ingen kommer tæt på spillerne

I den kommende tid vil der derfor kun være mulighed for at interviewe spillere, trænere og stab over telefonen. Desuden får hverken fans eller journalister adgang til klubbens hus i Ikast.

På kampdage har journalister dog stadig mulighed for at lave interviews, men det skal gøres med en afstand på to meter, og der er begrænsning på længden af interviewet.

Også superligaklubben AGF forsøger at skærme deres spillere mod coronavirus ved at lukke ned for interviews.

Spillerne stiller heller ikke op til selfies med fans på mandag, når AGF spiller kamp i Silkeborg.

2:31
Beredskabsstyrelsen Center i Herning er klar til at huse eventuelt smittede
Foto: TV MIDTVEST, arkiv.