Champagne, jubel og superfans: Varm op til guldbraget med ulvenes største sejre

Midtjyderne har vundet guld både i 2015 og 2018 og får det med al sandsynlighed også i 2020. Her kan du få et tilbageblik på mesterskaberne.

FC Midtjylland blev danske mestre for første gang i sæsonen 2014/15.
FC Midtjylland blev danske mestre for første gang i sæsonen 2014/15.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland kan med et uafgjort resultat mod FC København i aften på hjemmebane sikre sig det danske mesterskab.

Gør de det, bliver det det tredje mesterskab på seks år.

De midtjyske ulve vandt sit første mesterskab i 2015 med Glen Riddersholm som cheftræner. Dengang blev mesterskabet sikret på udebane mod FC Vestjælland, men tusindvis af fans stod klar til at tage imod og fejre guldjyderne, da de vendte hjem til Herning.

Medaljer og pokal blev overrakt på MCH Arena i sæsonens sidste kamp mod Sønderjyske.

I 2018 kunne FCM så igen kalde sig Danmarksmestre - denne gang med Jess Thorup som cheftræner. Her kom guldet i hus på MCH Arena mod AC Horsens.

Det andet mesterskab vakte lige så stor glæde som det første blandt fansene - i hvert fald for Kasper Østerby Ruby, der var ret begejstret for guldet. Gense hans glæde her i klippet.

Sidste år vandt midtjyderne så pokal-turneringen for første gang nogensinde med en sejr over Brøndby i finalen i Parken.

Og nu er klubben så godt på vej mod sit tredje danske mesterskab. Der er 15 point tilbage at spille om, og midtjyderne er 14 point foran nummer to, som er aftenens modstander FC København.

På grund af coronavirus er der i år ikke lagt op til den helt store fest som tidligere.

Kampen på MCH Arena i aften bliver sparket i gang klokken 20.00.

FC Midtjylland er en forholdsvis ny klub, som blev dannet i 1999. Dengang fusionerede Herning Fremad og Ikast FS, der havde henholdsvis Ove Pedersen og Troels Bech i spidsen. 

Nedenfor kan du se TV MIDTVEST's indslag fra dagen, hvor FC Midtjyllands første spæde skridt blev trådt.