Med den nye skolebus får elever fra hele Herning Kommune nu bedre mulighed for at se og opleve byens kunst- og kulturinstitutioner.
- Vores kulturinstitutioner giver børnene noget de ikke kan få andre steder. Det åbner nogle døre inde i børnenes hoveder til at bruge deres fantasi, siger Johs Poulsen, der er formand for Kultur- og fritidsudvalget for de Radikale i Herning Kommune.
Det er Herning Kommune der står bag projektet. Bussen kører indtil videre i halvandet år, og kommunen håber 2000 børn vil få glæde af projektet.
- Vi har nogle kulturinstitutioner, der har en enorm viden om kunst og oplevelser, og det at formidle til børn, og det vil vi gerne give til børnene, siger Johs Poulsen.