I øjeblikket sidder en 36-årig bulgarsk kvinde i arresten i Herning. Der må hun sidde og vente lidt endnu for at får svar på, om hun kan blive i Danmark.
Kl. 11.40 fik politiet en anmeldelse om, at hun havde stjålet et ukendt beløb fra en 68-årig kvindes lomme.
Efterfølgende får politiet anholdt bulgareren.
- Vi arbejder i øjeblikket på at se, hvad muligheden er for, at hun bliver udvist af Danmark, siger vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi Anders Olesen.
Udlændingeloven tillader, at politiet har tre døgn til at undersøge, om en kriminel udlænding kan udvises.
Vagtchef Anders Olesen forventer, at kvinden får en bøde og eventuel en udvisning.