Bravo Tours på opkøb i Aarhus

Herning-rejseselskabet køber samarbejdspartneren Sun Tours i Aarhus.

031214BravoTours.jpg

Rejseselskabet Bravo Tours fra Herning udvider forretningen.

Bravo Tours har købt Sun Tours i Aarhus - et rejseselskab med en omsætning på 150 millioner kroner og cirka 37.000 rejsende om året.

- Vi har i et stykke tid arbejdet sammen med Sun Tours ved at dele fly med dem. Vi føler, at vi har de samme værdier, og da vi fik muligheden for et opkøb, lå den lige til højrebenet. Det vil give nogle stordriftsfordele til begge parter, siger direktør i Bravo Tours, Peter Hornshøj.

Sun Tours, der har 15 ansatte i Aarhus, fortsætter som et selvstændigt brand.

Bravo Tours har 70 ansatte i Herning, omsætter for 750 millioner og sælger 135.000 rejser om året.