Et hul i taget vidner om, at det gik hårdt for sig, da et lyn slog ned i et hus i Vildbjerg natten til mandag.
Beboerene i huset lå og sov, da det tordnede allermest.
Pludselig gav det et ekstraordinært stort brag, og et lyn slog ned i huset og startede en brand i en emhætte.
Det var naboerne, som opdagede det først og fik slået alarm klokken 3:10, oplyser indsatsleder ved Brand & Redning MidtVest, Peter Kristensen.
Brandvæsenet fik dog hurtigt situationen under kontrol, fortæller indsatslederen.
Mandag skal en elektriker og skadeservice tilse skaderne på huset i Søndergade.
I følge indsatslederen kom ingen personer til skade ved lynnedslaget.