Borgmestre tjener ekstra på bijobberi

En opgørelse lavet af Jyllands-Posten viser, at hver fjerde borgmester tjener over en kvart million kroner ekstra gennem bijobs og bestyrelsesposter. I Midt- og Vestjylland er nummer et - og nummer to på landsplan - Herning Kommunes borgmester Lars Krarup (V), der som medlem af bestyrelsen  i KL, Kommunekredit og ikke mindst Realdania i 2016 tjente 561.518 kroner udover borgmesterlønnen på 839.671 kroner. 

Et flertal i Folketinget har fra i år - efter anbefaling fra vederlagskommissionen - sat borgmestrenes løn op med godt 30 procent. Men de samme politikere har skrottet kommissionens anbefaling om at modregne borgmestrene, når de "varetager andre vederlagte hverv som følge af det politiske hverv".
    
Med en lønstigning på 30 procent er det forkert, at borgmestrene fortsat kan have biindtægter for adskillige hundrede tusinder. Det mener kommunaldirektør i Rebild Jes Lunde, som sad med i vederlagskommissionen.
    
Han bakkes op af fagforeningen FOA's formand, Dennis Kristensen, der mener, at borgmestrenes biindtægter er "usundt for demokratiet".
    
- Det er grundlæggende en syg kultur, når honorarer for det, der falder ved siden af det klassiske borgmesterarbejde, fylder så meget.
    
- Det flytter fokus fra, hvad man er valgt til af borgerne, til de hverv man skal sørge for at sidde på, fordi det giver honorar af betydelig størrelse, siger Dennis Kristensen til Jyllands-Posten. 
    
V-gruppeformand Søren Gade forsvarer dog lønningerne:
    
- Hvis et byråd mener, at en borgmester kan tage et hverv mere, skal borgmesteren selvfølgelig også betales for det, siger han til avisen.

Det tjener borgmestrene i de midt- og vestjyske kommuner: