Bo og hans kone har fritidsinteresse, der forarger og fascinerer

Bo Lyngvig og hans kone dyrker interessen, samtidig med at Bo Lyngvig også sælger bindeseancer til andre, der har lyst at prøve det.

8:04
Hængt op i flere meter reb bundet med avancerede teknikker. Sensuelt, måske nørdet, for nogle meget intimt og for de fleste ikke mindst afstressende.
Foto: Poul Gerner / TV MIDTVEST

I Sdr. Felding finder man et lille landsted, hvor Bo Lyngvig bor sammen med sin kone. De lever et helt almindeligt liv med arbejde og fritid.

Til gengæld har de en fritidsinteresse, der både kan forarge og fascinere.

I over 10 år de dyrket bondage. Bondage på den nørdede måde med respekt for den der bindes.

Myshibari hedder stedet, og shibari betyder at binde stramt. Lange reb og flere nørdede knuder er i spil, når deltagerne dyrker deres interesse.

Bondageformen omtales også som vestlig bondage, hvor det kan bruges som til at stresse af.

Bo Lyngvig er riggeren, altså den der binder.

Han fandt hurtigt ud af, at det var det han skulle.

- Det var spændende, og så blev vi fanget, og var enige om at prøve det, siger han.

Er stueren

På adressen i Sdr. Felding har parret nu fået indrettet flere rum, både ude og inde, hvor de kan holde events.

I pinsen var der 70 deltagere i tre dage.

Bo Lyngvig deler ud af sin viden om, hvordan man bruger rebene rigtigt.

- Jeg kan binde en knude eller to, så de sidder rigtigt, forklarer han.

Bondage stammer fra Japan og blev fra fra 1603 til 1868 brugt til at fiksere fanger. Fangerne blev bundet efter rang og forbrydelse.

Senere er bondage blevet en del af det miljø, hvor mild dominans bliver brugt.

Ofte sættes bondage i forbindelse med sex, men den vestlige form er mere stueren, som Bo Lyngvig udtaler det.

Her kan bondagen bruges som afstresning, eller for par som ny inspiration i parforholdet.

At være ude af kontrol

Uanset om bondage sættes i forbindelse med sex eller ej, så er den, der bliver bundet ude af kontrol.

Og det er hele ideen med at blive bundet.

- Jeg er ude af kontrol, men det er fordi jeg har bedt om det, og så er det, siger Bo Lyngvig.

En af deltagerne fortæller, at hun er i reb to til tre gange om ugen, og på hende virker det afstressende.

Hun afviser dog ikke, at det også kan handle om sex, men det behøver det ikke.

Bo Lyngvig er såkaldt "rigger".

For riggeren, som den der binder kaldes, handler det om at binde sikkert. Forkerte bindinger kan give nerveskader, fortæller Bo Lyngvig.

Riggeren er tit en mand, men det kan også være en kvinde. Den, der bliver bundet, kan være både en mand og kvinde, og parrene behøver i princippet ikke

At kende hinanden.

Til gengæld bliver de nært forbundet, fordi selve seancen er meget intensiv.

- Det er æstetisk, sensuelt, og terapeutisk, og det giver en forbindelse, jeg ikke har kunnet finde andre steder, konstaterer sexolog Regina Holbøl og fortsætter:

- Man binder med respekt og omsorg, og hvis man ikke gør det, skal man holde sig langt væk.

Bo Lyngvig og hans kone dyrker interessen, samtidig med at Bo Lyngvig også sælger bindeseancer til andre, der har lyst at prøve det.

Nogle kvinder ønsker også at få taget et foto til minde, mens de er bundet.

På spørgsmålet om, hvad man gør, hvis den der bliver bundet bliver dårlig, så er svaret:

- At i løbet af fire sekunder er de løsnet igen. Vi har også altid en kniv, så vi kan skære rebene ned, forklarer Bo Lyngvig.

Bo Lyngvig oplever, at mange er nysgerrige eller synes bondage er fy,

Dertil siger han, at de kan kigge forbi, så vil han gerne fortælle, hvad det handler om.

Han siger, at tantra var fy, da det var nyt, men nu er det helt accepteret. Det tror han også bondage bliver, selv om det nok ikke bliver som fodbold og håndbold.