Blue Fox tabte i Odense

Herning Blue Fox tabte fjerde kamp i kvartfinaleserien mod Odense Bulldogs

karo-blue-fox.jpg

Der var på forhånd lagt op til en tæt dyst om semifinalepladsen, da det stod klart, at Herning skulle møde Odense i kvartfinaleserien. Og efter fire kampe er det med stillingen 2-2 så tæt, som det kan blive.

Fredag aften tabte Blue Fox på udebane 2-1 til Odense, som dermed udlignede i serien.

Allerede i første periode trak Odense fra, da Simon Grønvaldt og John Armstrong sørgede for scoringerne til 2-0. I anden periode fik Herning bedre fat med reduceringen til 2-1 ved Kristoffer Lauridsen var sejren igen inden for rækkevidde. Men det blev ikke til flere mål i kampen, og dermed har de to hold nu hver vundet to kampe i serien, der spilles bedst af syv.

Femte kvartfinalekamp bliver fløjtet igen søndag aften klokken 19.00 i Herning.