Blå Kors bliver udfordret af corona i kampen mod ensomhed

Sonja Felborg er førtidspensionist, hun mistede sin mand for ti år siden og sin mor i år. Den familie der er tilbage, snakker hun ikke med.

- Hvis jeg ikke havde haft Den Blå Mølle. Jamen det er slet ikke sikkert, at jeg havde været her i dag. Jeg var så tæt på at begå selvmord på et tidspunkt. På grund af ensomheden, fortæller Sonja Felborg.

Siden hun mistede sin mand, er hun dagligt kommet på værestedet, som ifølge hende selv har hjulpet med alt fra gode venner, hjælp til daglige udfordringer og noget så simpelt som et godt måltid mad.

Især i julen kan ensomheden ramme Sonja Felberg hårdt. Og på Møllen, som værestedet kaldes i daglig tale, giver corona, og de restriktioner der følger med, store udfordringer for det årlige julearrangement.

- For mange af vores brugere,, er den her julefest, vi holder, det er deres juleaften, fordi de enten er alene den 24., eller måske kun er sammen med få stykker, fortæller Yvonne Thorø Iversen, der er leder hos Den Blå Mølle.

Selvom værestedet ikke ligger under forsamlingsforbuddet på ti personer, så er de stadig nødt til at tænke på sikkerhed og sundhed, og derfor kan de kun være omkring halvdelen af de halvtreds, som de normalt er.

Mon det bli’r jul i år?

På værestedet har restriktionerne medført, at der er flere folk der søger hjælp til ensomheden. Og dem, der bruger stedet normalt, har mere brug for samvær end nogensinde, og det gør udfordringen ekstra stor.

Det er en svær balancegang at hjælpe de ensomme og stadig sørger for, at værestedet ikke ender med at lukke helt på grund af sygdom.

- Juletiden er vigtig for os alle sammen, men ikke mindst for dem, der ikke har ret mange sociale aktiviteter eller socialt netværk. Der er det især vigtigt, at de trods alt har noget i den her jul, siger Christian Bjerre, der er generalsekretær hos Blå Kors.

Hos Møllen er løsningen blevet, at der i år holdes to separate julefester, så der ikke samles for mange på samme sted, men at flest muligt får en god jul.

- Det tager lidt af hyggen, at man ikke er samlet alle sammen hernede, men de ansatte prøver selvfølgelig at gøre det bedst muligt. Alternativet ville jo have været, at der slet ikke var noget jul. Jeg havde ikke noget sted at være juleaften, jeg skulle have siddet alene derhjemme, fortæller Sonja Felborg.

Hun håber, at det hele snart bliver normalt igen, så julen næste år bliver som den plejer, og hun kan komme tættere på sine venner.

- Jeg trænger til at få nogle ordentlige krammere, siger hun.